Blåbjerg Klitplantage, Danmark
CVR: 34287716

©2018 by Blue Mountain. Proudly created with Wix.com

Vores forsæbede olier

For at lave en fantastisk sæbe skal man bruge gode grundingredienser. Det er vigtigt for kvaliteten, fastheden og for den cremede skum, som er kendetegnet for vores sæber: Handmade by Nature.

Økologisk Koldpresset Jomfru Kokosolie

Kokosolie er en af de vigtigste ingredienser i vores sæbe, da den giver en fasthed og fantastisk cremet skum. Vi har valgt en ekstra god olie, der ikke er raffineret og kommer fra en lille økologisk farm i Indien. Kokosolien er hovedingrendiensen i alle vores sæber.

Økologisk Koldpresset Rapsolie

Rapsolien er Nordens olivenolie. Derfor var det heller ikke svært at vælge, da vi skulle finde en basis olie til vores sæber. Hvorfor importere når vi har det bedste her?! Vi får vores koldpresset og økologiske olie fra Nyborggaard midt på den jyske hede og kvaliteten er helt i top. Ligesom olivenolie, har rapsolien gode fugtgivende og nærende egenskaber. Rapsolien finder du i HYBEN, HAVTORN, HAVRE og ENG sæberne.

Økologisk Koldpresset Hampefrøolie

Nyborggaard laver også en fantastisk økologisk koldpresset hampefrøolie, som vi bare måtte prøve i vores sæber! Og sikke en sæbe!  Olien giver ikke bare sæben en smuk grøn farve, men er også fyldt med nærende og fugtgivende egenskaber. Hampefrøolien er anti-inflammatorisk og cellefornyende og kan virke berolignede og rensende for huden. Du finder olien i vores sæbe SKOV. Bare rolig flere sæber med hampefrøolie er på vej!
På billedet: Søren igang med at inspicere sine hampplanter. Søren driver Nyborggaard sammen med sin kone Vibeke Nyborggard.